Velkommen i salonen

Hos HundeKlipperiet stræber vi efter at skabe den bedste oplevelse for både hund og ejer i trygge og rolige omgivelser.

Som hundejer ved vi, at du ikke blot overlader din hund, men et højt elsket familiemedlem i vores varetægt. Det er en meget stor tillidserklæring og derfor vigtigt, at du som ejer ved, at din hund bliver behandlet med den samme kærlighed og omsorg, som var det vores egen. 

Der arbejdes udelukkende på hundens præmisser, og der er altid  plads til pauser, leg med andre hunde og masser af godbidder i Hundeklipperiets hundesaloner. 

 

hundefrisør, hundesalon, hundeklip, hundeklipper, hundesalon slagelse, hundefrisør slagelse,

Mit navn er Charlotte Hornsleth. Jeg har en eksamineret og certifi-ceret hundefrisøruddannelse fra USA og jeg er indehaver af hundesalonerne HundeKlipperiet som henholdsvis er beliggende ved Musholmbugten i Korsør samt i Hjortespring i Herlev.  

Personligt synes jeg selv, at jeg har verdens bedste job. Det bliver aldrig ren rutine at arbejde med dyr, alle hunde har deres egen søde og sjove personlighed og aldrig to dage er ens. Alene at se gensynsglæden hos både hund og ejer, når det er tid til at komme hjem efter endt soignering er en glæde i sig selv.

I HundeKlipperiet er der en god atmosfære og et hyggeligt miljø, hvor både hund og ejer kan føle sig trygge og godt tilpasse. Det tager typisk mellem 2-3,5 time at få en fuld soignering, men som sagt er det dyr vi arbejder med, så det er svært at give et nøjagtigt tidspunkt for afhentning. Pelsen kan være mere eller mindre filtret, hvis man ankommer med våd pels, fordi det er silende regn en dag, må der også påregnes ekstra tid, ligesom diverse små og store uheld på gulvet også skal tørres op.

Så for at undgå stress for alle parter og spildt ventetid, vil du ALTID  blive ringet op, når det er tid til afhentning.

Der arbejdes i HundeKlipperiet på at skabe tillid mellem hunden og hundefrisøren, det gør vi ved at give masser af ros og godbidder undervejs, det har vi erfaring for skaber den bedste kontakt mellem hund og hundefrisør. Er der noget din hund ikke vil være med til fx slibning af dens klør eller plukning af øre hår, så bliver det først gjort, når du kommer efter din hund og selv deltager.

Undervejs er der også både tid til hyggepauser og masser af godbidder til vores små og store firbenede gæster, når de besøger salonen.

Vi rådgiver hellere end gerne råd om pelspleje, og instruerer dig i korrekt brug af karte, hundekam og filterknuser/sprætter mm, så du får viden og fornemmelse for, hvordan du nemmest holder din hunds pels.

Gode råd om køb af de rigtige redskaber samt valg af korrekt hundeshampoo og andre plejeprodukter til din hund - hjælper vi selvfølgelig også med.

I HundeKlipperiet har vi også et stort sortiment af hundetilbehør, når din hund skal være ekstra fin og pyntes til en festlig lejlighed kan du få et væld af søde hundesløjfer, hundeslips & hundebutterflies.

hundefrisør, hundesalon, hundeklip, hundeklipper, hundesalon slagelse, hundefrisør slagelse,

Selv er jeg den lykkelige hundeejer af 2 søde og frække langhårede gravhunde - Ludvig & Walter, som følger familien i tykt og tyndt.

I vil ikke møde dem i hundesalonen, men de første morgen kunder får oftest et bjæf med på vejen, når de ringer på døren.

 

Vores mål er - at både hund og ejer går herfra med en god oplevelse!

Målet

Vores mål er - at både hund og ejer går herfra med en god oplevelse!

Gavekort

Gavekort

I Hundeklipperiet kan du også købe gavekort og glæde en hundeejer med  fx en hunde-soignering eller negleslibning.